Åge Hareides første landskamp

Landsholdet er klar til kamp

Den 24/3-2016 var en stor dag for mange fodboldmennesker – så derfor bliver jeg selvfølgelig nødt til at skrive om det. Danmark skulle spille landskamp mod Island – jovist det var kun en træningskamp, men alligevel en kamp, man så frem til – inklusiv mig selv. Og hvorfor ser man så frem til en træningskamp mod Island? Jo, det var vores nye landstræner, Åge Hareides, debut. Kampen blev spillet på MCH Arena, som til dagligt er hjemmebane for FC Midtjylland. Det var en kamp, som viste, hvad den nye landstræner står for – direkte fodbold med offensive wingbacks (og ingen Bendtner på holdkortet). Derudover gav Hareide en fri plads til Christian Eriksen, som mange har længtes længe efter, og der blev spillet med to angribere. Det lyder jo meget godt alt sammen, men virkede denne taktik så? Ja, altså Danmark vandt kampen overbevisende 2-1 på to mål af den ene angriber, Nicolai Jørgensen. Jeg synes, det tegner lovende med den nye landstræner i hvert fald. Jeg vil holde dig opdateret omkring landholdet her på min blog.

(Visited 58 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *