Fodboldtrøjer – min barndoms fascination

Fodboldtrøjer - stadig lige populære

Har du mon haft det lige som mig? Jeg elskede min Zinedine Zidane fodboldtrøje. Det var det eneste, jeg ville have på, og det værste var, når min mor ville vaske den. Jeg kan huske lige så tydeligt, da jeg fik den. Det var på en ferietur, hvor vi var ved Gardasøen sammen med min moster, onkel og min kusine. Min moster ville lave sjov med mig, så hun kastede mig i vandet MED min Zinedine Zidane fodboldtrøje på. Og hun havde åbenbart ikke helt forstået, hvor meget fodboldtrøjer betød for mig. Jeg græd nærmest i flere dage, og inderst inde, så har jeg aldrig helt tilgivet hende for, at hun ikke forstod, at fodboldtrøjer var mit kæreste eje. Trøjerne er stadig populære, og jeg bliver lidt nostalgisk, når jeg tænker tilbage på de mange forskellige, jeg har haft gennem årerne. For et par år siden var disse populære: Messi, Ronaldo, Rooney og de toppede listen sammen med klubtrøjerne fra Real Madrid og Barcelona. Mon du kan gætte, hvad jeg som det allerførste købte til min nyfødte søn, da han kom til verden i 2014?

(Visited 35 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *